CO2 beregner byggeri – Sammenlign beton og mursten | 3A Energi

CO2Tjek – Beregner

CO2Tjek giver et hurtigt CO2-estimat (inkl. fuger og opfyldning). Tallene er vejledende.

Facade

Normale mursten (kg CO2)
Antal mursten (stk)
Normale:
Pirrouet:
Vandersanden Pirrouet (kg CO2)
Forskel (kg CO2)

Sådan virker CO2Tjek

CO2Tjek er et digitalt værktøj udviklet af Toftegaard Group. Formålet er at give både private boligejere, entreprenører og rådgivere en enkel måde at vurdere CO2-aftrykket fra byggematerialer.

Beregneren tager udgangspunkt i facade. Når du indtaster areal, murstensformat, fugetykkelse og valg af fuge, udregner værktøjet et estimat af, hvor meget CO2 der udledes ved brug af traditionelle materialer sammenlignet med de nye CO2-negative alternativer. Vi arbejder på at få CO2Tjek opdateret til udregning af 3 centrale elementer i byggeriet: fundament, facade og etagedæk

Tallene er vejledende, men de giver et solidt grundlag for at træffe mere bæredygtige valg i dit næste projekt.

Hvorfor CO₂ i byggeri er vigtigt

Fra 1. juli 2025 er CO₂-kravene i Bygningsreglementet skærpet. Grænseværdierne gælder nu for langt det meste nybyggeri, og dokumentationen skal vise det samlede klimaaftryk for materialer og udførelse.

Også byggeprocessen tæller nu: transport, maskiner, energi og spild på byggepladsen skal indgå i CO₂-regnskabet og dokumenteres.

Derfor er det afgørende at forstå, hvordan valg af materialer påvirker resultatet. Med CO₂-beregneren i CO₂Tjek kan du sammenligne og se forskellen på facaden med Pirrouet kontra traditionelle mursten.

Kort sagt: Strammere krav kræver bedre overblik. CO₂Tjek giver et hurtigt, praktisk estimat tidligt i projektet.

Hvad Pirrouet kan, som traditionelle materialer ikke kan

Traditionelle mursten er velkendte, men de har et højt klimaaftryk, fordi de udleder store mængder CO₂ under produktionen. Med de nye klimakrav i byggeriet er der brug for alternativer, der ikke bare reducerer udledningen, men aktivt bidrager til et bedre klimaregnskab.

Pirrouet mursten fra Vandersanden fungerer på den måde, at i stedet for at udlede CO₂ under produktionen, lagrer murstenene CO₂ permanent i selve materialet. Traditionelle mursten udleder typisk flere hundrede kilo CO₂ pr. ton, men Pirrouet optager omkring 60 kg CO₂ pr. ton mursten. De fremstilles af 100% genbrugsmaterialer, kan fuldt ud genanvendes, og giver dermed en cirkulær løsning til facader.

Kombinationen af høj byggeteknisk kvalitet med en dokumenterbar CO₂-reduktion, gør det Pirrouet til et oplagt valg for bygherrer og rådgivere, der vil overholde de nye klimakrav – uden at gå på kompromis med holdbarhed eller design.

Hvordan beregneren kan bruges af både private og professionelle

CO₂Tjek er udviklet til at være et praktisk værktøj, som kan anvendes af både private boligejere og professionelle aktører i byggebranchen. Uanset om du står med et mindre renoveringsprojekt eller en større nybygning, giver beregneren dig et hurtigt indblik i materialernes klimaaftryk.

For private er beregneren en enkel måde at se, hvor meget CO₂ man kan spare ved at vælge CO₂-negative materialer som Pirrouet. Det gør det lettere at træffe bæredygtige valg i forbindelse med valg af mursten til et nyt hus. Tallene kan også bruges til at dokumentere over for banken eller kommunen, at man bygger med omtanke for klimaet.

For professionelle – arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer – fungerer CO₂Tjek som et værktøj til at lave hurtige scenarieberegninger og understøtte dialogen med kunder. Beregneren kan give et første overslag, som senere kan suppleres med mere detaljerede LCA-analyser. Dermed kan man tidligt i processen sikre, at projekterne bevæger sig inden for de nye CO₂-grænseværdier i byggeriet.

Fælles for begge målgrupper er, at CO₂Tjek skaber gennemsigtighed og gør det muligt at sammenligne traditionelle materialer med CO₂-negative alternativer – hurtigt, overskueligt og med et klart fokus på bæredygtighed.